torsdag den 21. februar 2013

Hola fra Ecuador

Saa nu har jeg befundet mig i Ecuador i snart to uger, saa det maa nok vaere paa sin plads at jeg lige fortaeller lidt om hvad vi har oplevet. 
Jeg tog afsted torsdag den 7/2. Spaandt paa at moede alle de andre unge mennesker som jeg skulle tilbringe de naeste 4 maaneder sammen med. jeg faldt hurtigt i snak med en soed pige som hedder Camilla i lufthavnen. Vi aftalte at vi os ville se om vi kunne sidde sammen i flyet, hvilket vi kom til. Vi skulle foerst flyve til Madrid hvor vi skulle overnatte en enkel nat, og der efter videre til Quito (Ecuador). Da vi kom til Madrid blev vi koert hen til et 4-stjernet hotel, hvilket vil alle rigtig godt kunne lide. 
Billede af Camilla og Marianne i Madrid 

Dagen efter skulle vi flyve i 11 timer og 30 minutter! Det var en meget laaang flyvetur, men det gik os. Nu var vi endelig ankommet til Ecuador, og nu kunne eventyret begynde. Vi startede med at bo paa et hostel midt inde i Quito. Her boede vi et par dage hvor vi lavede forskellige former for sieght seeing, hvor vi blandt andet var paa verdens midte - aekvator. Den foerste weekend var der karneval i hele Ecuador. Det var en fantastisk oplevelse. Vi stod inde paa en kaempe plads med mange mennesker, der er musik i midten og folk har dannet en ring rundt om den. Lige pludseligt hiver vores guider os med ind paa midten og folk begynder at over sproejte os med skum! Vi alle danser og har det vildt sjovt og griner. Det var virkelig en sjov oplevelse. Om mandagen blev vi hentet af vores nye familie. Vi skulle nemlig bo ved en vaertsfamilie fra mandag til loerdag. Hele denne uge gik med spansk undervisning, salsa og foedselsdags hygge. Jeg var dog bare saa uheldig at jeg skulle hen paa imigrations kontoret og faa mit visum godkendt endnu en gang, at det gik ud over min spansk undervisning. Jeg har derfor samlet set kun haft lidt over en dag med spansk, da jeg ellers bare har siddet i koe, for at faa mit visum i orden. Onsdag aften havde vores vaerts mor foedselsdag og det blev fejret baade med sang og laekker mad. Torsdag fejrede vi at Johanne og Kristina der har foedselsdag paa turen med en kaempe fest. Vi fik igen noget laekkert mad og en vildt god chokoalde kage til dessert. Imens jeg rigtig nyder min dessert, kan jeg pludseligt maerke noget meget haardt inden i min mund. Jeg tager det ud og ser at det er en skrue som er kommet ned i min mad!! Jeg var meget forbavset over dette og vores guide skynder sig os ud i koekkenet og ejeren kommer og undskylder. Han fortaeller mig at jeg som estatning kan faa fri bar resten af aften. :D Selvfoegelig er det ikke okay at der ligger skuer i ens mad, men man er jo i Ecuador. 
Billed fra karneval

Loerdag morgen gik turen mod andesbjergene. Vi koerte vel en times tid og kom til en meget lille hyggelig by. Her skulle vi op og ridde paa hesteryg igennem nogle af bjergene. For mig som aldrig har reddet paa hest foer, var det meget skraemmende. Jeg foelgte at jeg var kommet meget hoejt op. Det hele gik dog os rigtig fint, og efter 3 timer paa ryggen af en hest kom jeg helskindet ned paa jorden igen. Paa det hostel hvor vi boede paa, gik der os to meget soede lamaere rundt. Det var meget sjovt at proeve at snakke med saadan et dyr, som vi ikke har der hjemme i Danmark. Dagen efter gik turen mod Cotopaxi - verdens anden hoejeste aktive vulkan. Vi begyndte stille og roligt at bestige bjerget. Vejret den dag, var desvaerre meget daarligt, saa det begyndte at sne. Det var meget haardt komme op paa vulkanen, men efter et stykke tid, kom vi op til basecampen paa Cotopaxi. Jeg var den foerste pige som naaede basecampen, hvilket jeg synes var ret sejt. Det var meningen at vi skulle have fortsat laengere op og se gletcherne paa vulkanen, men paa grund af det daarlige vejr maatte vi ikke gaa laengere op. Da vi kom ned fra basecampen igen, skulle vi cykle ned fra resten af vulkanen. Det var meget stejlt, og jeg havde naesten hele tiden bremserne i hele tiden. Da vi er lidt over halvvejes nede, holder der en stor gruppe med biler og mange af mine med rejsende holdt ogsaa der nede. jeg troede saa at vi maaske ikke skulle cykle laengere, men finder hurtigt ud af at Marianne har lavet et meget grimt styrt. Hun har slaeet sit hovede og hendes hofte. Heldigvis havde hun cykelhjelm paa, saa det kunne have gaaet meget vaerre, hvis hun ikke havde haft den paa. Hurtigt skulle vi paa hospitalet med Marianne, men paa grund af at der var valg i Ecuador den dag, havde flere hospitaler lukket. Endelig fandt vi et og hun blev behandet og har nu faaet det godt igen. 
Efter et par timer kunne vi endelig koere hen imod vores hostel for natten. Det blev dog meget hurtigt moerkt og taaget. Vi koerte op mod bjergene og kom ud paa nogle meget smaa og snoede veje. Flere gange troede vi at vi skulle doe, fordi vi var saa taet paa kanten og det var saa moerkt udenfor. Heldigvis kom vi sikkert frem, hvilket skyldes vores meget dygtige buschaffoer. 
Cotopaxi 4800 meter oppe.