lørdag den 16. marts 2013

Open Water Diver, en hospital tur, indianer samfund, camping og adventure

Hej alle, saa fik jeg lige muligheden for at skrive endnu et blog indlaeg.

I Montanita var jeg i fuld gang med at tage mit Open Water Diver. Onsdag skulle vi ud og dykke en sidste gang paa aabent hav. Da vi sidder og er ved at samle vores udstyr paa baaden, kan jeg maerke at jeg faar det meget daarligt. Pludseligt kaster jeg op og har det bare daarligt. Hurtigt ned i vandet med mig, da soesyge forsvinder naar man er nede i vandet. At dykke under vandet ude paa aaben hav er en fantastisk foegelse. Man ser utrolig mange flotte og faverige fisk. Og det er bare en ret fed oplevelse. At se saa mange fisk saa taet paa en og at man bare kan svoemme med dem uden at de forsvinder er en ret unik oplevelse. I kan vidst godt hoerre paa mig at jeg var ret glad for at dykke. Saa snart jeg kom op fra vandet blev jeg igen og igen soesyg. Da vi kom hjem fra vores sidste dykkertur, havde jeg det stadig ikke for godt. Jeg havde aller mest bare lyst til at ligge mig ind og sove. Dette kunne jeg ikke da vi skulle til teori eksamen i dykning om eftermiddagen og jeg blev noed til at laese op til eksamen. Klokken blev 16 og vores eksamen begyndte. Jeg havde det stadig ikke saerlig godt og et tidspunkt under eksamen er jeg ved at besvime. Det koere rundt i hele min krop, og jeg ryster over det hele. Jeg gaar ud fra eksamen og faar lige lidt luft og noget at drikke. Vores dykker instruktoer fortaeller mig at jeg nu har faaet landsyge, men for det meste gaar det over af sig selv. Jeg saetter mig ind igen og faerdiggoere min eksamen saa godt som jeg nu kan. Jeg fik overraskende kun 4 fejl ud af 50 spoergsmaal. Her maatte vi max have 12 fejl og at bestaa. Jeg var meget glad og lettet at jeg bestod med saa lidt fejl, nu hvor jeg havde det saa daarligt. Om aften skulle vi ud og fejre at vi alle var blevet Open Water Divers, men havde det igen daarligt og braekkede mig et par gange. Dagen efter var det lidt bedre, det koerte ikke saa meget rundt laengere, det kom kun i perioder. Til gengaeld fik jeg denne dag ogsaa diarre, jeg har aldrig haft diarre foer saa jeg tog en pille imod det. Senere paa dagen har jeg igen faaet det daarligere og vores guide beslutter at vi skal tage paa hospitalet med mig. Henne paa hospitalet fortaeller de mig, at jeg ikke fejler noget men at jeg er blevet dehydreret da min krop har proevet at skilde sig af med noget jeg ikke har kunne taale. Det var derfor ikke saerlig smart at jeg havde taget en pille imod diarre. Paa sygehuset beslutter de sig for at laegge mig i drop. Her ligger jeg hele 3 timer og 30 minutter. Og faar derefter noget klamt roedt saft som jeg skal drikke.
De sidste par dage i Montanita gaar med afslapning paa stranden og en lille bytur.

Efter Montanita skulle vi ud og besoege nogle af de sidste rigtige indianer som er tilbage i verden. Dette var en meget speciel oplevelse, at se hvad for noget toej de gaar rundt i og at de maler sig selv paa kroppen osv. Vi ankom til deres landsby efter en 9 timers lang koeretur. Saa efter en gang mad gik vi alle bare i seng den foerste aften. Naeste morgen begyndte vi dagen med at faa en meget maerkelig morgenmad. Her fik vi en slags banan boller som var blandet med ost. Det smagte meget underligt men jeg kunne godt faa det ned. Det var ikke mange af de andre som kunne. Her efter saa vi hvordan maendene farvede deres haar. Alle maendene gik nemlig rundt med en roed klat maling i haaret. Det saa meget underligt ud. Efter at de havde vist det paa en af deres lokale drenge boern blev alle drengene fra vores gruppe ogsaa malet roedhaaret. Samt vi fik alle maling i hovedet + indianer tatoo. Herefter fik vi alle en heeling af deres hoevding, her sproejtede han vand i hovedet paa os som han havde haft i munden, slog os bildt med en gren og mange andre underlige ting. Dagen efter bagte vi en slags bananbroed som bestod af bananmos og peanuts. Og koerte derefter videre til et lokalt projekt oppe i bjergene. Her lavede vi chokolade helt fra bunden af. Altsaa vi stod med kakaoboenner i haanden og endte med  laekker nutella som vi spiste mer aebler. Dagen efter stod den paa camping. Vi gik op til encampingplads hvor vi ovcernattede i telt. Her sov vi ikke paa noget liggeunderlag eller noget. Vi havde kun teltbunden og vores soveposer at sove paa.
Dagen efter vaagnede vi op til den smukkeste natur med bjerge og skyer. vi begav os videre og vi skulle finde et vandfald hvor vi kunne bade i. Paa grund af at det havde regnet meget dagen faar var den sti vi skulle gaa paa blevet odelagt, saa vi gik op igennem vandfaldet. Det var en ret fed oplevelse at proeve. Da vi kom hen til selve vandfaldet kravlede vi op af en lille sti, hvor vi saa efterfoelgende kunne rapelle ned af en klippe og ned i vandfaldet hvor vi saa her kunne rutsche ned fra vandfladet. Det var ret fedt at proeve, men jeg var os lidt bange da vi kun havde et reb at holde i til haenderne og ikke noget bundet fast i kroppen. Men jeg kom ned i kolde vand og det var fedt at have gjort det.
De naeste par dage gik med afslapning og spansk undervisning.

Fredag gik turen videre til Mindo som er en lille by med lidt forskellige former for adventure. Vi var fredag (igaar) ude og tube ned af en flod. Noej hvor var det sjovt at proeve. Vi sad i en kaempe badering som var lavet af en masse smaa baderinge og saa sad vi fem mand hver i den. Det var en virkelig fed oplevelse og i morgen skal vi ud endnu en gang og proeve en vildere flod.
I dag har vi vaeret ude og  proeve canopying (det er en slags svaevebane). Det var mega fedt at proeve og vi gjorde det i alt 12 gange paa forskellige baner. Her flyver vi saa bare fra bjerg til bjerg. Jeg lavede os den saa kaldte sommerfulg hvor man vender med hovedet ned af og spreder arme og ben ud til alle sider. Det var saaaa fedt! Jeg havde faktisk ikke troet at jeg ville synes saa godt om det, men da jeg var der oppe var det bare saa fedt!




 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar